Intertekstualitet

Intertekstualitet betegner det forhold, at et værk eller en ytring direkte eller indirekte refererer til et andet. Intertekstualitet eller intertekstuel reference skal både forstås som de tekster et værk er skrevet over, refererer til, går i dialog med eller på anden måde står i relation til^[1]. Begrebet betegner det forhold, at kunsten per definition altid er i dialog med sig selv, og at enhver tekst har andre tekster som forudsætning.

"Inter" er latin og betyder "mellem". Ordet intertekstualitet henviser altså til det, der foregår "mellem tekster", men tekst skal her forstås meget bredt – det kan være en film, en reklame, en tegneserie, et computerspil osv. I dag bruges det ikke kun til at beskrive referencer i litteraturen; det eksisterer i alle medier. Det er intertekstualitet, når en film f.eks. citerer en anden film, bruger figurer fra en anden film eller ironiserer over en kendt scene fra en klassiker. Mange amerikanske komediefilm bruger intertekstuelle referencer, i og med at de henviser til handlingen i andre Hollywood-film. Man refererer altså til noget, som er sket eller sagt i en anden film eller et andet billede.

Fænomenet er ældre end begrebet: Renæssancens kunstnere imiterede antikkens "gamle mestre" og lod dem være eksplicit målestok for, hvad der var skønt. Dette er et tydeligt eksempel på kunst, der går i dialog med kunst. Fænomenet blev begrebsliggjort af den fransk-bulgarske kritiker Julia Kristeva^[2].